Logo: Vejle Bibliotek

mandag den 30. juni 2008

Middlemarch


En bog der skal med på en øde ø skal helst være rigtig lang og skrevet så man kan undre sig over den, blive irriteret over den og dykke ned i dens univers. George Eliots: Middlemarch indeholder de elementer. Jeg læste den på en dejlig ferie i Kroatien.
Romanen der er på næsten tusind sider handler om livet i den engelske provins, især om en ung kvinde, der ikke synes det er nok bare at se godt ud, ikke tænke selv og være manden underdanig.
Den er skrevet i 1871-1872, har en levende personskildring og de typiske træk ved personerne har stadig gyldighed idag. Levevilkårene for både høj og lav beskrives levende.

mandag den 23. juni 2008

Blues fra Færøerne


I romanen Færøblues forlader bogens hovedperson Kári Færøerne som ung for at blive cellist. Da han mange år senere vender tilbage til øerne for at give en gæsteoptræden, genoplever han intenst barndommens traumer. En far der altid er på havet, en mor der lever i evig skræk for at miste. Den barske naturs vældige kræfter. Drengens møde med musikken og erkendelse af, at han også bærer musikken i sig. Kærligheden til den danske pige Lisa.

Jeg er selv meget begejstret for bogen og læste den i forbindelse med en ferie på Færøerne. Men hvad synes du? Er bogen er en omgang ”Færø-romantik”? En idyllisering af ung kærlighed, klassisk musik og den vældige og barske natur på de nordatlantiske øer…

tirsdag den 17. juni 2008

Timerne og livet der går..


Jeg ser mig selv ligge på drømmesengen med bogen foran mig og med bare fødder, der strækker sig i solen. Bogen er "Timerne" af Michael Cunningham. Personerne vikler sig ind i hinanden, og man må indimellem lægge bogen fra sig for at få styr på tankerne, personerne og historien.
Drømmesengen er for mig det perfekte sted at lade tankerne om eksistens og livets valg flyve frit, og "Timerne" er den bog, der får det til at ske.

mandag den 16. juni 2008

En verdensomsejling under havet

En af mine yndlingsbøger er Jules verne's En verdensomsejling under havet - som jeg læste første gang da jeg var 12 eller deromkring. Det er en fantastisk og spændende historie om en ener, Kaptajn Nemo, som ....

 
NYTTIGE LINKS >