Blues fra Færøerne

I romanen Færøblues forlader bogens hovedperson Kári Færøerne som ung for at blive cellist. Da han mange år senere vender tilbage til øerne for at give en gæsteoptræden, genoplever han intenst barndommens traumer. En far der altid er på havet, en mor der lever i evig skræk for at miste. Den barske naturs vældige kræfter. Drengens møde med musikken og erkendelse af, at han også bærer musikken i sig. Kærligheden til den danske pige Lisa.

Jeg er selv meget begejstret for bogen og læste den i forbindelse med en ferie på Færøerne. Men hvad synes du? Er bogen er en omgang ”Færø-romantik”? En idyllisering af ung kærlighed, klassisk musik og den vældige og barske natur på de nordatlantiske øer…